Haderslev er en smuk by beliggende ved den sydlige østkyst, for enden af Haderslev Fjord. Byen, der er grundlagt tilbage i midten af 1100-tallet, ligger i en fantastisk natur med rig mulighed for lange vandreture, mountainbiking og kanosejlads. Selve byen rummer alt fra spændende historie, lækre specialbutikker og ikke mindst en af verdens bedste skaterparker.

Der er masser af oplevelser i og omkring Haderslev, men byen ligger så centralt i det sydlige Jylland, at du kan nå nogle af de mest interessante udflugtsmål på under en time fra byen.

skatecity

Har du dine børn med til Haderslev, så husk skateboard eller løbehjul. Haderslev har nemlig en af verdens allerbedste skaterparker, Skatecity. Besøg havnefronten og se den smukke arkitektur.

Helene

Tag en sejltur med fjordbåden Helene. Oplev den smukke fjord og besøg den lille ø, Aarø i Lillebælt, hvor du finder ægte dansk ø-liv, en af Danmarks få vingårde, og små lokale gårdbutikker.

Ribe

Danmarks ældste by, Ribe, er grundlagt i 700-årene, hvor byen var en handelsplads. Her finder du spændende historie, lækker shopping og så skal du op og nyde udsigten fra toppen af Ribe Domkirke.

h c andersens hus

I Odense, en times kørsel fra Haderslev, finder du den berømte digter, H. C. Andersens barndomshjem. Få et unikt indblik i hans liv og oplev også Odense Zoo og shoppingsmuligheder.

Christiansfeld

Christiansfeld er en gammel fristad grundlagt i 1773. Byen havde religionsfrihed og er i dag udpeget som verdenskulturarv pga. den unikke arkitektur. Husk at smage en af de berømte honningkager.

gram lergrav

For 10 millioner år siden lå området vest for Haderslev ude i Nordsøen. Derfor kan du i dag besøge Gram Lergrav, hvor du kan finde fossiler og se hvalskelettet, der er flere millioner år gammelt.

Legoland

Haderslev ligger kun en times kørsel fra Legoland, og I kan købe Jeres billetter direkte hos os, og undgå den lange kø ved billetlugerne. Få en fantastisk dag med familien i Legoland.

rømø

En lille times kørsel fra Haderslev finder I vadehavsøen Rømø, der med sine enorme strande virkelig er et besøg værd. Gå en tur, spis en is eller besøg en af de mange små kunstbutikker på øen.

universe

I Nordborg på Als finder I oplevelsesparken Universe, et mekka for små og store nørder. Her kan I afprøve videnskaben, køre om kap på segway og bygge Jeres egen raket.

vadehavet

Vadehavet blev i 2014 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er ikke uden grund. Oplev den unikke natur, tag på sæl- eller østersafari eller gå på opdagelse på havbunden.